Værtskab - et nyt syn på bestyrelsesledelse
Metaforer er et kraftfuldt værktøj. De er mentale modeller, som viser noget om, hvad der er værdifuldt for os, hvad vores identitet er, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan vi skal gribe noget an. Derfor er de brugebare i ledelse og i bestyrelseslokalet, hvor opgaven med at forme en organisations kultur, sjæl og handlekraft bor.
Jeg har opdaget en metafor, som jeg mener kan få afgørende betydning for den måde, man laver bestyrelsesarbejde på: Lederen som vært.
Jeg stødte første gang på værtskabsmetaforen og begrebet værtslederskab i et interview med kokken og iværksætteren Claus Meyer. Han fortalte om tilblivelsen af Noma, som endte med ikke bare at være en restaurant, men en bevægelse, som revolutionerede dansk madlavning og iværksætteri på mange punkter.
Centralt i hans måde at lede den bevægelse på stod tanken om værtskab. Ikke blot som et naturligt begreb i hans verden af gastronomi, men som en ledelsesmetode. En måde at møde verden på.
Han leder efter lommer af potentiale, som kalder på, at nogen påtager sig et ansvar og gennem involvering og stærke relationer går en ny vej i fællesskab.
Det handler om relationer
Værtskab er en ældgammel kunst. Det er noget, vi alle kender til, og det er både en praktisk og en filosofisk tilgang til det at være sammen med andre mennesker. Værtskab handler ligesom ledelse om relationer. Kun ved at opbygge stærke, positive relationer og involvere gæsterne kan en vært lykkes med sit selskab og en leder lykkes med sin organisation.
Vi kender alle eksempler på fantastisk værtskab. Det er ofte karakteriseret af en perfekt balance mellem at træde frem og træde tilbage, give slip og kontrollere, lethed og tyngde.
Det samme gælder for bestyrelsesopgaven i det 21. århundrede, som er præget af komplekse problemer, som dybest set ikke kan løses, men som det er bestyrelsens fornemste opgave at navigere balanceret i.
Relationerne er det springende punkt i enhver bestyrelse. Bestyrelsen bliver ikke bedre end de relationer, der er mellem dens medlemmer. Alverdens procedurer, regler, governance og compliance kan ikke kompensere for relationer, som står i vejen for at sætte den kollektive erfaring i bestyrelseslokalet i spil.
Et bevidst og fast blik på relationer og dynamikker mellem mennesker er uudnværligt, når bestyrelsen skal navigere i en kompleks, dilemmafyldt verden i høj fart. Og vi skal finde nye ledelsesværktøjer, som tager dette udgangspunkt. Det gør værtsledelse.
Dynamisk styring
Anden gang, jeg stødte på værtskabsmetaforen i forhold til ledelse, var i bogen “Lederen som vært” af Mark Mckergow og Helen Bailey. De fremkalder i bogen et nyt syn på ledelse og præsenterer 6 roller og 4 positioner, som er et praktisk værktøj, ledere kan bruge.
De definerer en rolle som en måde at agere og opføre sig på i en social situation. De foreslår at ledere i højere grad erstatter regler, som er det man altid gør på samme måde, med roller, som man bevidst kan træde ind og ud af, for at skifte fokus og få øje på så mange handlemuligheder som muligt.
Hvis du sidder i en bestyrelse, kan du sikkert genkende, at I både som gruppe og som individer bevæger jer ind og ud af de seks roller, som Mckergow og Bailey beskriver:
Den igangsættende
Den inviterende
Den rammeskabende
Den vogtende
Den kontaktskabende
Den meddeltagende
Ledelse handler i Mckergow og Baileys optik ikke om at påtage sig én bestemt rolle, men om bevidst og klogt at bevæge sig ind og ud af flere forskellige roller.
Når man erstatter regler i ledelse med roller, så henter man noget fleksibilitet ind i sit ledelserum, som ofte er savnet, og som er helt nødvendigt for at løse nutidens komplekse problemer.
Mckergow og Bailey supplerer rollerne med 4 positioner. Det er en slags metalag på rollerne, som den, der skal styre et møde eller en aktivitet, kan tage i brug.
Lederen kan enten tage en meget synlig position i rampelyset og få ting til at ske. Lederen kan være sammen med gæsterne, som en del af gruppen. Lederen kan stå på balkonen og få et tilbagetrukket overblik eller være i køkkenet for at reflektere i et mere privat rum.
Tilsammen inivterer denne tilgang til en form for dynamisk styring, som alt for sjældent praktiseres i bestyrelsesledelse.
Hvad ville der mon ske med bestyrelsesarbejdet, hvis man begyndte mere bevidst at tænke disse roller ind i arbejdet? Hvis man lod tanken om værtskab præge det, der blev drøftet, besluttet og efterfølgende gjort?
Aktiv position
Jeg tror personligt, det vil gøre en enorm forskel både for bestyrelsen selv og for dem, der betjener den. For det vil invitere alle parter til at tænke i involvering, fremfor kontrol og stram styring. Det vil sætte fokus på handlinger og ikke kun holdninger. Det vil sætte bestyrelsen i en ny, mere aktiv position i forhold til både de ansatte og til omverdenen. Og det vil åbne bestyrelsesarbejdet op. Det er der brug for, hvis bestyrelsen skal være relevant i fremtidens ledelseslandskab.
Claus Meyer fortæller om et citat af Martin Luther King, som har været en ledestjerne for hans arbejde med værtskab: “If you have more than you need build a longer table, not a higher fence.”
En bestyrelse, som har fokus på, hvordan den kan bygge et længere bord, invitere de rigtige med til festen og skabe en tryg kontekst med fokus på relationer og netværk har nærmet sig en ny position, som vil gøre den værd at følge og lytte til både inadtil og udadtil. Det er indbegrebet af moderne ledelse.
Sådan kommer du i gang
Det kan synes som noget af en mundfuld at skulle lede gennem værtskabsmetaforen og roller. Så her følger et par bud på nogle spørgsmål, bestyrelsen og dens betjenere kan stille sig selv for at komme i gang.
Hvilke drøftelser på næste bestyrelsesmøde kunne vi forberede med udgangspunkt i værtskabsmetaforen?
Hvilke projekter i vores organisation kalder på involvering og dynamisk styring fremfor faste planer?
Hvilke samtaler i den offentlige debat eller i vores branche vil vi gerne være vært for, og hvordan gør vi?
Hvordan kan vi som bestyrelse påtage os en værtskabsrolle i forhold til resten af organisationen?